Der er også noget der hedder et 13-tal

Året var 1982 og jeg var lykkelig

Den dag var jeg lykkelig

Den time i hvert fald

Klokken ringede, og jeg spænede ud til min cykel. Jeg skulle hurtig hjem og fortælle det. Jeg kunne ikke vente. Jeg var stolt og mit hjerte var stort og varmt og fuld af solskin, da jeg trampede i pedalerne

Det var fredag, så mor og far kom tidligt hjem. Dejligt. Jeg glædede mig sådan til at fortælle dem det

Jeg var hjemme på ingen tid. Den stejle bakke var slet ikke stejl i dag. Man flyver nærmest, når man er fuld af solskin. Trods bankende hjerte og glædesbobler, der fyldte hele kroppen, fik jeg cyklen sirligt parkeret i forhaven. Græsset duftede og var nyslået – de var kommet hjem

Jeg skyndte mig ind. Far sad ved sit arbejdsbord. Far, far – jeg fik 11 i kemiprøven i dag! Jeg fik 11! Åh, det var så skønt at få det sagt. Det var så skønt at dele

– der er også noget der hedder et 13-tal

Han så fast på mig et øjeblik. Så så han ned og væk og gik videre med det, han var i gang med

Og det var ikke mig

Jeg gik op til mig selvDer var ingen bobler og solskin længere

AleneFor megetFor lidtForkert

Men han havde jo retDer var jo noget, der hed et 13-tal

***

Dagene og ugerne gik, og tiden for næste kemiprøve kom

Jeg havde knoklet op til prøven. Det gik godt. Faktisk kunne det ikke gå bedre. Jeg fik 13. Jeg fik 13! Jeg var ved at revne af stolthed. Det var lykkedes mig at få 13. Det var det bedste. Jeg havde gjort det godt. Jeg kunne ikke gøre det bedre. Jeg fløj hjem – det er jeg sikker på – boblerne bar mig. Overbevist og overbevisende overleverede jeg min sejr. Hele verden sitrede af lykke og lys

Hele min verden

Far, far – jeg fik 13! Jeg fik 13 i kemiprøve!

– nu skal du ikke tro, du er bedre end de andre

Denne gang så han ikke op